
Koncertuge 2022
Uge 18
2. maj 2022 - 6. maj 2022
På Lolland Musikskole er energien ved at blive ladet op til koncertugen, fordelt over hele kommunen og for et publikum, som vil variere fra baby til kommunens ældste.
Eleverne glæder sig til atter at komme ud og møde publikum.
- Det er en uge, hvor vi kommer til at spille en hel masse musik og gøre en masse mennesker glade.
- Vi kommer ud og får mulighed for at vise, hvad vi har lært.
- Koncerterne bliver meget intime, også selv om der hurtigt kan være mange mennesker.
Musikskolens målsætning er, at eleverne skal nå ud at spille mere end én gang i løbet af ugen.
Der arbejdes hårdt på at nå helt rundt i kommunens geografi, ligesom man også spiller for både unge og gamle.
Alle koncerter annonceres på Lolland Musikskoles hjemmeside, og der er gratis adgang til alle offentlige arrangementer.