Kulturpasset - Et frikort til at deltage i kulturtilbud
Kulturpasset er et frikort til unge 15-24-årige, som hverken er i uddannelse eller arbejde.
Disse unge har fra sommeren 2025 og til og med 2026, mulighed for at søge om et kulturpas. Det betyder at de kan få et digitalt betalingskort med 1000 kr. om året, som kan bruges på en række kulturtilbud.
Håbet med projektet er at de unge kan blive en del af nogle meningsfulde fællesskaber via disse kulturtilbud. Målet er at styrke trivsel, motivation og tro på egne evner gennem adgang til oplevelser, der ellers kan være uden for rækkevidde.
Lolland Musikskole er blevet godkendt til at være et sådant kulturtilbud. Det betyder at man kan bruge sit Kulturpas til bl.a. at gå til musik på Lolland Musikskole.
For at ansøge om kulturpas, følg dette link: https://www.kulturpasinfo.dk/til-dig-der-er-ung/ansoeg-om-kulturpas
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikskolen på tlf. 54676242 eller på vores mail: musikskolen@lolland.dk