Sidste nyt til Forårskoncert 2023
Opdateret d. 6 marts 2023
Lydprøve: Lørdag d. 25. marts kl. 12:30 i Nakskov Teatersal. Dit instrument skal være stemt kl. 12:30, så kom i god tid og hjælp hinanden med at blive stemt og være klar med nodestativ og noder.
Vi skal spille hip hip hop og måske chips og popcorn.
Vi har ikke ekstraprøver, så det er vigtigt, at I kommer hver mandag hele marts.
Mandag d. 27. marts holder vi fri.
Elever skal ikke købe billet, men publikum skal. Læs mere her: https://lollandmusikskole.lolland.dk/det-sker/aktuelt/foraarskoncert-2023
Elever der vil sidde i salen under koncerten skal aftale med Karina, da de skal have en fribillet.
Maribo Borgervæbning / Blæserband er et ungdomsharmoniorkester, hvor du er meget velkommen til at være med, hvis du kan spille på blæseinstrument eller på slagtøj.
GOD Musik og GODT kammeratskab er vigtige værdier i Maribo Borgervæbning
Maribo Borgervæbning startede op i 1963, som drengeorkester og blev med tiden for både drenge og piger. Orkestret har i mange år, i samarbejde med musikskolen, opfostret mange professionelle musikere til de store orkestre i Danmark og har været en institution både i og uden for musikskolen.
Orkestret har på sit højeste huset omkring 40 unge musikere og har været på utallige ture i udlandet og i Danmark. Målet er at vi gerne vil huse lige så mange unge som tidligere. Genskabe et hyggeligt musikmiljø, opleve en anden side af musikken og give dem nogle oplevelser, som de ellers ikke vil have mulighed for.
Orkestret er et harmoni orkester, hvilket består af slagtøj i alle mulige former samt blæse instrumenter både messing og træblæsere, i modsætning til et brassband der kun af trommer og messing instrumenter
Orkestret er for alle der spiller på blæseinstrument og slagtøj i Lolland Musikskole.
Der er plads til alle der har lyst til at spille og have det sjovt.

Hvad koster det at gå til orkestre og sammenspil?
Orkester og sammenspil (36 uger) 3 rater à kr. 410,-
Orkester og sammenspil er gratis for instrumental- og solosangselever.
Betaling
Undervisning betales pr. 5/10, 5/12 og 1/4. Elever må påregne ekstra udgifter til undervisningsmaterialer.