Rytmisk Sammenspil er en holdaktivitet, hvor man lærer at bruge sine evner som musiker til at spille sammen med andre.
Holdene bliver sammensat på baggrund af færdigheder, interesser og alder. Hvilken musik holdet spiller, finder I ud af sammen med læreren.
At spille sammen med andre er, ud over at være meget udviklende både musikalsk og socialt, også den vigtigste grund til at spille for en stor del af vores elever. Derfor arbejder musikskolen til stadighed for at så mange som muligt kan deltage i en form for sammenspil, også i forskellige lejlighedsorkestre for de elever, der ikke er fast tilknyttet et hold.
Bands og hold
Red Bike Band, De stribede Banditter, The whom, Rockende rejer, Like, Helimacato, Future 8, Blæserband, Drumline, MASANY,
Undervisning
Tal med din instrumentallærer, og sammen finder I et passende hold.
Ved sæsonstart er det vigtigt, at du tilmelder dig sammenspil, da antallet af tilmeldte elever udløser antallet af sammenspilshold.
Hvad koster det at gå til orkestre og sammenspil?
Orkester og sammenspil (36 uger) 9 rater a 136 kr.
Orkester og sammenspil er gratis for instrumental- og solosangselever.
Betaling
Undervisning betales pr. 1/10 - 30/06 i 9 rater.