Spil guitar ved lejrbålet, spil guitar til en koncert, spil guitar sammen med dine venner. Guitaren kan du bruge til det meste.
Akustisk guitar
Du lærer at spille musik sammen med andre på dit niveau. Du lærer at spille melodier, riffs, akkorder, fingerspil og plektreteknik. Du kommer til at spille sange, som du kender og lære nye sange at kende. Der indgår musikteori, hørelære og rytmik i undervisningen. Alle niveauer er velkomne.
El-guitar
For dig der spiller i et band eller drømmer om at spille i et band. Du lærer at spille melodier, riffs, akkorder, fingerspil og plekterteknik. Du får en introduktion til effekter som for eksempel: Overdrive, rumklang, wah-wah og delay. Vil du lære at spille den fede solo, arbejder vi også med improvisation.
Vi arbejder primært med genren rock, men også andre genrer som f.eks. pop, punk og blues.
Du er altid velkommen til at få råd og vejledning om instrumentkøb hos læreren.
Undervisning
Undervisningstid og dag aftales individuelt med underviser. Du kan få undervisning både i Maribo, Nakskov og på Fejø.
Hvad koster det for instrumentalundervisning?
Soloundervisning for elever 0-25 år
Instrumentalundervisning (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Solosang (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Soloundervisning for voksne
Instrumentalundervisning (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Solosang (30 uger) (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Ved instrumentalundervisning og solosang på hold deler 2 elever en lektion på 45 min. Derfor får 1 elev 22,5 minutters ene-undervisning. Alle fællesfag, det vil sige; kor, teori, sammenspil, er gratis for instrumental- og solosangselever.
Soloundervisning for elever 0-25 år på hold
Instrumental og sang undervisning (36 uger)
9 rater a 265,19 kr.
Betaling
Undervisning betales pr. 01/10 - 01/06 - 9 rater pr. sæson.
Restancer kan medføre udelukkelse fra musikskolen, hvilket dog ikke fritager betaling.