Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk,jazz, salsa, klassisk o.s.v. Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.
Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære.
Trompeten er det lyseste messinginstrument. Når man starter i musikskolen, vil man oftest få udleveret en Cornet, som er lidt kortere og er derfor lettere at håndtere, men ellers adskiller den sig ikke væsentligt fra trompeten.
Mange mennesker tror, at trompeten kun kan spille kraftigt, men når man har øvet sig lidt, kan man både spille svagt og blødt. Noget af det bedste ved trompeten er, at den indgår i stort set alle musikgenre. Man kan både spille klassisk, jazz, rock/ pop og forskellige former for latinamerikansk musik.
I orkestrene spiller trompeten både melodi og akkompagnement, og når musikken skal have lidt ekstra, kan man være sikker på, at trompeten skal "fyre den af".
Når man skal lære at spille trompet i musikskolen, skal man også lære noder. Det sker sideløbende med, at man lærer at få tonerne frem på instrumentet, så det kommer helt naturligt.
Man kan leje en trompet/kornet af musikskolen, så man ikke behøver bruge en masse penge på at anskaffe sig et instrument, før man finder ud af, hvor sjovt det er at spille.
Der er sammenspil/orkester efter få måneders undervisning.
Hvad koster det for instrumentalundervisning?
Soloundervisning for elever 0-25 år
Instrumentalundervisning (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Solosang (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Soloundervisning for voksne
Instrumentalundervisning (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Solosang (30 uger) (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Ved instrumentalundervisning og solosang på hold deler 2 elever en lektion på 45 min. Derfor får 1 elev 22,5 min.’s ene-undervisning. Alle fællesfag, d.v.s. kor, teori, sammenspil, er gratis for instrumental- og solosangselever.
Soloundervisning for elever 0-25 år på hold
Instrumental og sang undervisning (36 uger)
9 rater a 265,19 kr.
Betaling
Undervisning betales pr. 01/10 - 01/06 - 9 rater pr. sæson.