Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Rabalder - Kreativ fritid for alle

Rabalder kickstartes Mandag d. 1 september 2025 kl. 15.30 i SFO Søtrolden på Maribo skole, afdeling Blæsenborg

Mens den første aktivitet, som er Film, vil ske Tirsdag d. 2 september 2025 i SFO-tiden.

Lolland Musikskole og SFO Søtrolden samarbejder om aktiviteter for børn i SFO-tiden. Projektet har til formål at give alle børn mulighed for at indgå i kreative og kunstneriske fællesskaber i deres fritid. Aktiviteterne vil i første omgang finde sted tirsdage og torsdage i SFO-tiden.

Børnene får her mulighed for at arbejde med musik, billedkunst, film, scenekunst og fortællinger gennem brug af blandt andet instrumenter, farver, kameraer og rekvisitter.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes egne interesser og sigter mod at skabe kunstneriske universer, der opleves relevante og meningsfulde for dem. Samtidig lægger projektet vægt på et tæt ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og kunstpædagogisk personale, så vi i fællesskab kan skabe indhold, der både inspirerer, motiverer og giver børnene nye lærings- og oplevelsesmuligheder i hverdagen.

Lolland Musikskole

Østre Landevej 6, 4930 Maribo

Gyvelvej 3. 4900 Nakskov

Telefon: 54 67 62 42 - Man., tirs., ons. & fredag kl. 12-30 - 14.30
musikskolen@lolland.dk

Foreninger

Nyttige links