
Hvert år planlægger Lolland Musikskole en koncertuge, hvor skolen forsøger at spille flest mulige koncerter i hele kommunen.
Koncertugen består af mange mindre koncerter, hvori eleverne kommer helt tæt på sit publikum.
De tidligere år har der været koncerter på plejehjem, skoler, svømmehaller, i butikslivet, på cafeer, bibliotekerne og mange flere steder.
Håbet for ugen er at eleverne skal få en god oplevelse med at optræde og måske få en rutine med dette ved at optræde med det samme nummer flere gange i løbet af ugen.
Denne uge er der ikke almindelig undervisning og den er derfor ikke indregnet i sæsonlængden.