Herunder finder du en liste med praktisk info, som kan være relevant for dig som elev i musikskolen eller for dine forældre.
Hvis eleven er syg:
I tilfælde af en elevs sygdom eller anden forsømmelse, skal der meldes afbud til elevens lærer eller til Musikskolens kontor. Eleven har intet krav på at få den forsømte time erstattet eller få sin betaling tilbagebetalt,uanset årsagen.
Ved længere tids sygdom kan betalingen dog bortfalde. Anmodning herom skal ske skriftligt til Musikskolen.
Hvis læreren er syg:
Hvis musiklæreren har mere end 2 undervisningsganges frafald på en sæson, erstattes de forsømte timer på et senere tidspunkt af læreren
eller en vikar. Er dette ikke muligt, tilbagebetales elevbidraget forholdsmæssigt.
Indbetalingskort og rykkermateriale for kontingent bliver sendt til din/din værges digitale postkasse.
Betalingen for kontingent bliver automatisk tilmeldt Betalingsservice, hvis du har Betalingsservice på daginstitution eller SFO i Lolland Kommune.
Takster gældende pr. 01.08.2020
Undervisning betales pr. 5/10, 5/12 og 4/5 og dækker over hele sæsonens undervisning.
Restancer kan medføre udelukkelse fra musikskolen, hvilket dog ikke fritager betaling.
Hvem spiller til hvilke caféer?
På Lolland Musikskole er årets caféer planlagt således, at
mandagselever kommer til café mandage, fordi mandagslærerne kun er til stede på mandage
Tirsdagselever kommer til café tirsdage, fordi tirsdagslærerne kun er til stede på tirsdage
Onsdagselever kommer . . . . etc.
Lærerne vælger hvilke elever, der skal spille eller synge på caféerne
Det handler om:
- at eleverne skal være klar til at optræde
- at eleverne har lyst til at optræde
Da der skal være plads til alle skolens elever, vil man kunne forvente at spille eller synge ved minimum 1 koncert pr. sæson. Måske er der plads på flere caféer, og på den måde får eleverne måske lov til at optræde flere gange, men det handler om, at der er plads nok på caféen.
Vi forsøger altid at sørge for, at caféerne ikke varer længere end 60-75 min.
Snak med din eller dit barns lærer, hvis du har flere spørgsmål.
Ferieplan og dage uden instrumentalundervisning i sæson 2023 - 2024
Musikskolen starter undervisning d. 17. august.
- Efterårsferie: 14.10.2023 - 22.10.2023
- Juleferie: 21.12.2023 - 07. 01.2024
- Pædagogisk dage: 25.01.2024 - 26.01.2024
- Vinterferie: 10.02.2024 - 18.02.2024
- Dage uden undervisning v. forårskoncerten: 14.03.2024 - 15.03.2024
- Påskeferie: 23.03.2024 - 01.04.2024
- Kristi Himmelfart: 09.05.2024 - 12.05.2025
- Pinseferie: 18.05.2024 - 22. 05.2024
- Medarbejderdag + grundlovsdag: 04.06.2024 - 05.06.2026
Undervisningen slutter således: - Mandagselever - Mandag d. 10. juni 2024
- Tirsdagselever - Tirsdag d. 11. juni 2024
- Onsdagselever - Onsdag d.19. juni 2024
- Torsdagselever - Torsdag d. 20. juni
- Fredagselever - fredag d. 21. juni.
Alle Soloinstrumentsfag er skemalagt med 36 ganges undervisning.
(30 gange for voksne)
Det er derfor, at alle elever ikke slutter i samme uge.
( der tages forbehold for aflysning v. sygdom m.m.)
For at mindske risikoen for høreskader (tinnitus) anbefales det for elever at anvende høreværn i slagtøjs- og rockundervisning.
Det er ikke farligt at slå på tromme eller at gå til anden undervisning i musikskolen !
Men musikken afgiver til tider lydniveauer, der kan ødelægge hørelsen.
Hvis du passer på ørerne kan du nyde musikken hele livet!
Derfor anbefaler musikskolen brug af ørepropper/høreværn i belastede situationer.
Det er især ved :
- Undervisning og øvning på trommesæt
- Undervisning og øvning på marimba med resonansrør
- Deltagelse i slagtøjsorkester
- Deltagelse i band og anden forstærket musiksammenhæng
- Blæseorkester - især hvis man har plads foran messingblæser eller trommesæt
Men læg altid selv mærke til, om noget er for kraftigt for dine ører.
- Også andre instrumenter kan virke belastende for øret, det er ikke kun trommerne og de forstærkede instrumenter der kan forårsage øreskader.
Ørepropper/høreværn
Ørepropper kan være ganske almindelige skumgummi-propper, som kan købes på apoteket eller i Matas for under 10 kr.
Der findes også mere avancerede udgaver, som f.eks. støbes personligt til brugeren. Spørg din lærer til råds.
Du skal selv sørge for at anskaffe ørepropper/høreværn, og det er dit og dine forældres ansvar, at du bruger dem.
- For 1. års elever er den en prøvetid på 3 måneder.
- Der betales for prøveperioden - dog minimum svarende til 1 rate.
- Udmeldelse skal ske skriftligt til musikskolen via mail: musikskolen@lolland.dk inden prøveperiodens udgang.
- Musikskolelærere kan ikke modtage udmeldelser.
- Er man ikke udmeldt inden prøveperiodens udgang, hæfter man for undervisningen i hele sæsonen.
- Mundlige udmeldelser gælder under ingen omstændigheder.
- Betalingsfritagelse kan derudover kun ske i tilfælde af længevarende egen sygdom eller flytning fra bopælskommune.