SKOLEFILM KONCEPTER
Lolland Musikskole tilbyder i samarbejde med Filmfabrikken filmkurser til skoler. Kurserne kan variere i længde og indhold. Der kan afholdes kurser på få timer, én dag, flere dage eller en uge, og indholdet kan spænde fra praktisk filmproduktion, filmanalyse og filmhistorie.
Vi forsøger at tilrettelægge indhold og kursustidspunkt, så flest mulige individuelle skoleønsker tilgodeses.
Tilmelding: Nu - Først til mølle princippet bruges til at fordele kurserne.
Tilmelding gøres ved at sende en mail til musikskolen@lolland.dk. I mailen skal man skrive følgende:
- Skolens navn
- Lærer navn + kontaktinfo (meget vigtigt med telefonnummer)
- Klasse
- Konceptønske + antal timer eller dage
- Ønsker til dag
Vælg mellem 3 overordnede koncepter (der er mulighed for tilpasning)
KONCEPT 1 - Musikvideo
- Varighed: Min. 3-5 timer eller flere dage.
- Indhold: Planlægning, produktion og redigering af en musikvideo. Gruppearbejde hvor eleverne lærer professionelle virkemidler i forhold til populær medieproduktion.
- KONCEPT 2 – Filmtema dage
- Varighed: ½ dag til flere dage.
- Tema: Der kan vælges imellem flere forskellige temaer efter klassens ønske: F.eks.: Reklamefilm, Dokumentarfilm, Special effekter til film, musikvideo, gyserfilm, kortfilm.
KONCEPT 2 – Filmproduktion
- Temauge fra 2-5 dage
- Indhold: Det en workshop over flere dage der henvender sig til temadage/temauger.
- Der bliver fokuseret på at inddrage klassen i en kortfilm hvor de arbejder i grupper på samme måde som på en professionel filmproduktion. Formålet er at give de unge en oplevelse af et realistisk flow samt at give dem en konkret succes-oplevelse. Der holdes en rigtig premiere på filmen.
GENERELT OM LÆRINGSMÅL
Eleverne skal opnå kompetencer til at producere og analysere levende billeder både som selvstændig udtryksform og i samspil med andre medier i et kulturelt perspektiv. Eleverne skal gennem oplevelse og arbejde med æstetiske og fortællende former udvikle deres indsigt og indlevelse film.
Via undervisning i film og medier skal eleverne udvikle bevidsthed om og nysgerrighed for filmmediets muligheder for oplevelse og erkendelse med henblik på at styrke elevernes kulturelle identitet som aktive deltagere i en global medieverden.
BAGGRUND
Filmlab Storstrøm er et regionalt 4 årig projekttilbud finansieret af Kulturregion Storstrøm.
Projektet er et Filmlaboratorium, der sætter filmfagligheden, og dermed visuel kultur og medieforståelse hos vores børn og unge, i højsædet. Det handler blandt andet om, at udvikle konkrete filmundervisningstilbud til børn og unge. Tilbuddene skal udbydes lokalt i hele Kulturregionen i et samarbejde mellem Kulturregionens kommuner og Filmfabrikken.
Overordnet i projektet skal der arbejdes med at tilbyde kurser til skoler og institutioner. Kurserne kan variere i længde og indhold. Der kan afholdes kurser på få timer, én dag, flere dage eller en uge og indholdet kan spænde fra praktisk filmproduktion over filmanalyse til et filmhistorisk forløb.