At bruge sine hænder eller nogle stikker til, at slå på en ting eller et instrument, er sammen med det, at bruge sin stemme, den mest naturlige måde at frembringe musik på. Derfor har der også altid eksisteret slagtøjsinstrumenter i alle verdens lande og verdensdele.
Bortset fra at man skal slå for at frembringe en lyd, er instrumenterne alle sammen forskelligt lavet, og man skal spille forskelligt på dem, tænk bare på Grønlandsk trommedans, olietønder, brasiliansk samba, trommesæt, afrikanske trommer og japanske gonger.
Hvis du melder dig til slagtøj, har du mulighed for at lære at spille på alle de forskellige slagtøjsinstrumenter, som Lolland Musikskole har, dvs. marimbaer, trommesæt, sambatrommer, congas, bongotrommer, og andre percussion-instrumenter.
Indlæringsmåder
Nogen lærer bedst ved at lytte, andre vil gerne se noget skriftligt, og atter andre bruger begge dele. I undervisningen anvendes alle tre muligheder. Du kan høre øvelserne på cd'er, eller du kan læse det skriftlige materiale (som bliver til noder).
Øvning
Det er nu engang sjovest, hvis man oplever at blive bedre hele tiden, men det kræver en indsats. Det anbefales meget kraftigt, at du øver dig - helst lidt hver dag. Spil din lektie igennem én gang om dagen.
Spil til musik
Målet med at spille trommer er for de flestes vedkommende at komme med i et orkester. Det kræver selvfølgelig, at du kan en del på trommesættet. For at øve det, er det en god ide at spille til noget af den musik, du kan li'.
Høreværn
Det larmer jo lidt at spille trommer. Det er en god ide at bruge høreværn, hvis du spiller meget. Der er flere typer, som man kan bruge – alt efter hvad der passer én bedst.
"Afstikkere"
Benyt enhver lejlighed til at foretage "afstikkere" til andre emner inden for trommespillet, andre rytmer og andre figurer.
Tidspunkt aftales med underviser
Tidspunkt aftales med underviser
Hvad koster det for instrumentalundervisning?
Soloundervisning for elever 0-25 år
Instrumentalundervisning (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Solosang (36 uger) 9 rater a 397,78 kr.
Soloundervisning for voksne
Instrumentalundervisning (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Solosang (30 uger) (30 uger) 9 rater a 407,78 kr.
Ved instrumentalundervisning og solosang på hold deler 2 elever en lektion på 45 min. Derfor får 1 elev 22,5 min.’s ene-undervisning. Alle fællesfag, d.v.s. kor, teori, sammenspil, er gratis for instrumental- og solosangselever.
Soloundervisning for elever 0-25 år på hold
Instrumental og sang undervisning (36 uger)
9 rater a 265,19 kr.
Betaling
Undervisning betales pr. 01/10 - 01/06 - 9 rater pr. sæson.